Fysioflow

Onsdag 14:00-15:15

Fysioflow er en træningsform, der har til formål at øge bevægeligheden og aktivere kroppens ro- og hvilesystem. Via yogalignende øvelser med lange fjedrende stræk, påvirker vi kroppens bindevæv (fascier), som har stor betydning for vores bevægelighed. Inde under huden ligger kroppens mange lag af fascier. Der er f.eks. den dybe fascie, som er som en våddragt, der ligger mellem hud og muskler. Ved inaktivitet, stress, smerter, tidligere skader eller stillesiddende arbejde ses det, at fascierne trækker sig sammen og glidet mellem de forskellige lag af fascier nedsættes. Derfor bliver den fascielle våddragt stiv og tør – og bliver vanskeligere at bevæge. Al forskning viser, at kroppen hænger sammen på flere måder, derfor skal den også trænes og strækkes som en helhed. I Fysioflow arbejder vi med hele kroppen i synergier og dermed stimulerer man glidet mellem de forskellige lag af fascier. Det gør fascierne varme, eftergivelige og bevægelige og samtidig stimulerer det kroppens ro- og hvilesystem. Det er en rigtig god træningsform for dig, der føler dig stiv og anspændt i kroppen.

Tidspunkter

Mandag 09:00-10:00

Tirsdag 09:00-10:15

Onsdag 14:00-15:15

Torsdag 09:00-10:15

10 gange 750,-

Galleri

1/0