Gravide
Fysioterapi til gravide
Som gravid ændrer din krop sig helt naturligt, hvilket medfører en masse forandringer i kroppen. Nogen kommer let igennem deres graviditet, mens andre oplever gener som fx bækkensmerter. Hvis du som gravid oplever ømhed eller smerter, kan vi hjælpe med at lindre generne.
Ligeledes kan smerter og ømhed medføre inaktivitet, hvilket ikke er ønskeligt, da fysisk aktivitet har mange positive virkninger - også for gravide. Derfor tilbyder vi graviditetstræning på klinikken - læs mere nedenfor og under fanen "Holdtræning".
Tilbud til gravide og mødre
Graviditetstræning
Gravidmassage
Graviditetsbælte
Individuel behandling af fx bækkensmerter
Efterfødselstræning
Mulighed for individuelt program med fokus på bækkenbundstræning
Graviditetstræning
En graviditet og fødsel er hård ved kroppen og det er derfor vigtigt, at kroppen holdes i god form frem til fødslen. Træningen kan reducere graviditetssmerter og gør dig fysisk klar til fødsel.
Graviditetsholdet henvender sig til kommende mødre, som ønsker at:
-
Træne kroppen før fødsel
-
Reducere graviditetssmerter
-
Træne bækkenbunden
-
Øge/vedligeholde muskelstyrken
-
Træne sammen med andre kommende mødre
Træningen vil være bygget op omkring stabilitetstræning af kroppen og tilpasses den enkelte ift. graviditetsrelaterede bækken- og lændesmerter og tilpasses individuelt efter graviditetsuge samt træningserfaring. Træningen vil bestå af lettere styrkeelementer, bækkenbundstræning, venepumpeøvelser samt afspænding.
