top of page

Øresten



Øresten er en meget ubehagelig svimmelhedstilstand, som for det meste kommer i kortvarige anfald. Det kan enten forsvinde af sig selv eller behandles.

Øresten kaldes på fagsprog Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)

BPPV er skyld i mindst halvdelen af svimmelhedstilfældene hos ældre patienter. BPPV medfører ofte forringet livskvalitet i form af angst og social isolation. Forekomsten stiger betydeligt med alderen og ses oftere hos kvinder end mænd.


Øresten viser sig typisk som pludselig svimmelhed ved stillingsændringer af hovedet - det er f.eks når man drejer hovedet, vender sig i sengen eller bukker sig fremover.

Tilstanden opstår, fordi små krystaller i det indre øre river sig løs og triller rundt i buegangene. De løse krystaller får det indre øre til at sende forkerte signaler til hjernen, som resulterer i voldsom svimmelhed.


Formålet med behandlingen er at få bragt ørestenene på plads igen. Til dette benyttes en række manøvrer, der både benyttes til test og behandling af svimmelheden.


Nana og Ann-Sophie er særlig uddannet til at udrede og behandle øresten.

118 visninger0 kommentarer