Ann-Sophie og Nana rejser til New York, for at deltage i kursus i Fascial Manipulation by Stecco
Opdateret: 21. dec. 2020
Fascial Manipulation er en manuel behandlingsform, der systematisk retter sig med kroppens fascier. Fascier er det bindevæv som omgiver eller adskiller kroppens dele fra hinanden, altså muskler, sener, organer, nerver osv. Der findes forskningsbaseret evidens for behandlingsformens effekt, og behandlingen kan hjælpe med at skabe øget mobilitet og mindske smerter.
På klinikken går vi rigtig meget op i efteruddannelse, ikke bare kurser i "tidens trend", men rejser gerne efter videreuddannelse, som kan hjælpe vores patienter.
Nu er Marie, Nana og Ann-Sophie alle uddannet i Fascial manipulation by Stecco i Level 1. Hvis Corona tillader det, forventes det at de alle fortsætter uddannelsen med Level 2 i foråret 2021.
Fascial manipulation er en behandlingsform, som kan bruges som en del af den fysioterapeutiske behandling. Tænker du at det lyder som en spændende behandlingsform, og kan acceptere at det godt kan "gøre lidt ondt, før det bliver godt", så ring ned på klinikken, og få en snak med Marie, Nana eller Ann-Sophie, om det kunne være en behandlingsform, der kunne hjælpe dig. Du kan læse mere om behandlingsmetoden her